Man kan selvfølgelig godt købe en ægte firehjulstrækker, hvis man har behov for at bevæge sig rundt på byggepladser – men vil man gerne køre mindre opsigtsvækkende rundt, kan man vælge VW’s let forhøjede Passat Alltrack, som kun findes som stationcar (Variant på VW-sprog).

Det vil sige 16,5 cm i alt i frihøjde, eller tre cm. mere end standard Passat, som koster 57.000 kr. mindre plus moms med samme motor.

Alltrack-systemet fra svenske Haldex fordeler selv kræfterne til for og bagaksel, og i terrænet er der en knap til off-road kørsel, som regulerer det elektroniske stabilitetssystem (ESP) og antispin-systemet (TRC).

Med trang til fodfæste
Entreprenører, dyrlæger, jordbesiddere og bare erhvervsfolk med trang til lidt ekstra fodfæste kan med fordel vælge denne Alltrack, som samtidig er ganske kvik med sin turbodieselmotor, der sikrer 211 km/t på toppen og acceleration til 100 km/t på 8,9 sekunder. Fremhæves skal også DSG6  dobbeltkoblings-gearkassen.

De fleste er måske mere interesseret i at høre, at der en trailervægt med bremser på op til 2,2 tons. Varerummet sluger cirka 1.700 liter – og nyttelasten er 575 kg. Så er rigtig arbejdshest – uden at ligne én.

Kvaliteten er i toppen, som man kun kan forvente i en VW i denne klasse. De gode Wolfsburg ingeniører har sikret en god køreoplevelse, hvor man end kører – der er ingen støj af betydning i marchfart, køreegenskaberne er fine, man sidder fremragende bag rattet, hvor man med indstilleligt rat og sæde kan få nær ved den perfekte kørestilling.

Merprisen er rimelig
Prisen for Alltrack er som nævnt en kende dyrere end basis Passat Variant, men rimelig for det bedre vejgreb. Den er lidt mere tørstig og koster så lidt mere i ejerafgift – men det vil for den, som gerne vil have bilens fordele i terrænet, ikke spille nogen rolle, da det for det fleste drejer sig om et arbejdsredskab.

Der er andre biler i segmentet, som man kan vælge – men det må være en smagssag.

Faktaboks: Alltrack udstyr:
 Udstyret i testbilen omfattede vippe/skyde-soltag i glas, aluminumsfælge, speedpilot, 2-zone klimaanlæg, fartpilot, regnsensor, handskerumslås, læderrat, navigation, start/stop-system, midterboks med armlæn, elektrisk indstilling af sæderyg og lændestøtte (men ikke i længderetning), p-sensor og tagræling.

Sikkerhed omfatter bl.a. ABS og ESP (esc), antispin, seks airbags og blackspot i sidespejle (advarer mod trafikanter i den blinde vinkel).

Alltrack-modellen har desuden specielle detaljer så som bundplader for og bag, grafitcoating af skærmkanter/paneler, specielle alu-lister i kabine samt Alltrack skilt bag på bilen og i instrumenteringen.

Faktaboks: Alltrack teknik:
Motor 4 cyl. turbodiesel,
Slagvolumen: 1.968 ccm.
Ydelse: 177 hk v. 4.200 omdr.
Acc. 0-100 km/t: 8,9 sek.
Topfart: 211 km/t.
Moment: 380 Nm v. 1.750-2.500 omdr.
CO2 udslip: 155 g pr. km.
Forbrug-g/s: 16,9 km/l.
Grøn ejerafg: 4.700 kr.
Trailervægt: 2.200 kg.
Nyttelast: 570 kg.
Køreklar vægt: 1.735 kg.
Totalvægt: 2.300 kg.
Læssehøjde: 66 cm.
Pris Van ekskl. moms: 296.290 kr.
Pris som hvidpladebil: 564.993 kr.

Leave A Reply

Copyright © 2019 Varebilogtransport.dk