Det er muligt, at Subaru med sine få modeller på programmet med Forester XT Turbo prøver at bygge en bil, der skal kunne så meget som muligt – men det virker næsten som en overdrivelse at have en bil, der er hurtigere end koncernens nye BRZ sportsvogn og er terrængående som de færreste andre offroad’ere.
600.000 kroner koster bilen på hvide nummerplader – men her kan man pludselig få en sjovere dag- for som gulplade-Van kommer man ned på 363.589 kr. inklusive moms – eller cirka halv pris plus moms. Uden moms bliver det til 313.900 kr.
Trailervægt på 2,2 tons
Men så får man også en firmabil, der kan komme frem til kunderne under alle forhold – husk bare ikke at lade den trække hestetraileren til stævne eller motorbåden til sommeradressen. Så falder SKAT’s hammer.
Med en trailervægt på 2,2 tons, kan den ellers godt – og så er der trailer-stabilitets-system.
Men selv med moms sparer man ca. 237.000 kr. – og så får man jo en 2-personers sportsvogn med god plads til både golfkøller og skiudrustning.
Aflæggeplads under gulvet
Der er også aflæggerum med lås under varerumsgulvet – og hele ombygningen er pænt udført af firmaet Pendelmatic i Brøndby.
Det fortjener bilen også, for japanerne har gjort meget ud af kvalitet – både den synlige og usynlige. Der er gjort meget ud af detaljerne. Kundeundersøgelser i udlanet viser da også at Subaru-kunderne er meget trofaste.
Ikke mindst i USA har Subaru et stort marked – og det forklarer nok også den meget voldsomme udformning, som bilen har. ”Big is beautifull”, som man siger ”over there”. Stor og voluminøs som en rigtig amerikaner-slæde.
Ekstra sikkerhed
Så må vi danskere bare glæde sig over, at det giver ekstra sikkerhed – for her går Subaru heller ikke på kompromis. Kører man frontalt ind i et objekt, skubbes Boxer-motoren og gearkassen nedad og knækker af – så passagererne ikke skal udsættes for ekstra risiko.
Læg dertil gardin-airbags, knæairbags og alle de andre airbags – og så fuld sikkerhedsteknik med esc . 5 stjerner i EuroNcap crashtesten har den også.
Proppet med udstyr
Udstyrsmæssigt er XT modellen forsynet med alt, hvad hjertet kan begære – inklusive stort glassoltag, som kan åbnes. Der er lædersæde, som indstilles elektrisk, der er 2-zone klimaanlæg, læderrat, speedpilot, elektrisk betjent bagklap – men til gengæld ikke handskerumslås, bakkamera, startknap, sædevarme, xenon-forlygter, avanceret musikanlæg (Harman/Kardon), 18 tommer alufælge, regnsensor, tågelygter for og bag, el-indklappelige sidespejle og tagræling. Samt Aux, UBS og iPhone tilslutning.
1,57 kubikmeter varerum
Som varevogn har den et varerum på 1,57 kubikmeter. Læssehøjden er 74 cm.
Når alt det er sagt, kan man passende begynde at rose bilen for sine utrolige terræn-egenkaber. Den klatrer opad som en bjergged – og selv den stejleste bakke hjælpes med ned ad ved hjælp af Hill Descent Control, som automatisk aktiveres, når bilen sættes i X-mode, Så skal man bare styre, for bilen holder en konstant hastighed. Desværre fås X-drive i forbindelse med dieselmotoren først til næste år.
Ekstra speederrespons
Man kan også vælge selv at skifte gear via de særlige skifteplader bag rattet. Så kan det gå endnu stærkere at komme af sted. Kombineret med SI-Drive i Sport Sharp mode er der ekstra fokus på speederrespons og drejningsmoment.
X-mode, der kun kan fås i forbindelse med Lineartronic trinløst CVT-automatgear, tager kontrol over både motor, kobling, fire hjulstræk og bremser.
Stor frihøjde
Forester har med en ekstra høj frihøjde på 22 cm. ekstra let ved at forcere terrænet – og for at passagererne ikke skal føle ubehag er støddæmperne udformet, så vandringen bliver ekstra lang.
Alle Subaru har træk på alle fire hjul, alle Subaru har boxer-motor – og alle symmetrisk 4×4 teknik . Ikke alle kunder har brug for så meget, som bilen tilbyder – men hellere for meget end for lidt, hvis man kommer udenfor alfarvej.
Salget er stigende
I forbindelse med automatgearet bliver kræfterne fordelt mellem alle fire hjul – afhængig af vejgrebet.
I 2012 købte 64 herhjemme en Subaru – alene i første kvartal i år er tallet alene for Forester 25 – hvoraf to er varebiler, men XT er først nu ved at være på plads. Målet i 2018 er 1.000 stk.
Teknik:
Motor: 4 cyl boxermotor. Turbo.
Slagvolumen: 2 liter.
Ydelse: 240 hk v. 5.600 omdr.
Moment: 350 Nm v. 2.400-3.600 omdr.
Gear: CVT trinløst.
Acc. 0-100 km/t: 7,5 sek.
Topfart: 221 km/t.
Forbrug g/s: 11,8.
CO2: 197 g/km
Energiklasse: E
Totalvægt: 2.015 kg.
Køreklar vægt: 1.710 kg.
Affjedring: Uafhængig for og bag.
Til/fra-kørselsvinkel: 25/26 grader.
Rampevinkel: 23 grader.
Bremser: Vent. skiver for og bag. ABS. Esc.
Trailervægt: 2,2 tons.
Varerum: 1,57 kubikmeter.
Pris: 363.589 kr. inkl. moms.