Toyota er ganske vist verdens største bilfabrik – også i 2014, men derfor kan man jo godt være fornuftig og fremadrettet. Blandt andet ved at få samarbejdsaftaler med andre fabrikker, så der kan spares penge på udviklingskontoen.

Et godt eksempel er den nye Sportsvan, som i nyeste udgave kan fås med en 1,6-liters dieselmotor fra BMW. En sprød 112 hestes maskine, som især i tredje gear er ganske smidig. Fint i bytrafik. Her trækker motoren rent fra 30 km/t med masser af moment.

Fjerde gear kan benyttes fra 50 km/t eller 1.700 omdrejninger – men er mindre smidigt  end tredjegearet. 4.- og 5. gear er nemlig mere til cruising. Sjette gear er et rent overgear, hvor der først er trækkraft fra cirka 80 km/t.

Mindre forslugen
1,6’eren kører 22,2 km/l og udleder 119 gram CO/2. Det er noget lavere end Toyotas egne dieselmotorer. 1,6’eren har bl.a. start/stop teknologi, som er med til at holde forbruget nede. I bykørsel er den dog mere tørstig end de øvrige Sportsvan modeller.

Motoren i testbilen var efter Euro 5 normen. Efter begyndelsen af februar produceres motoren kun efter Euro 6 normen.

Toyota har fortsat sine 2-liters og 2,2 liters dieselmotorer til bl.a. hard-core entreprenører, der altid har været glad for Sportsvan. Trailervægten er også højere her – nemlig 1.650 kg i den 124 hestes 2-liter udgave, hvor den nye 1,6’er må trække 1.300 kg.

Det er godt et år siden, at designet blev ændret, så Sportsvan (og personbilsudgaven Verso) nu følger familie-designet. Det er dog især på fronten, for kabine er bevaret med den centermonterede instrumentering. Speedomentret er ganske vist drejet over imod føreren, men det er bedst, hvis det  sidder lige foran rattet.

Forbedret kvalitet
Kvaliteten fejler ikke noget i bilen, som er robust og gedigen. Det føler man straks, når man kommer ind bag rattet.

Japansk kvalitet kan man sig, men iøvrigt er bilen bygget på Toyotas tyrkiske fabrik.

Udstyrsmæssigt kan man ikke klage. Bilen, der var i T2 niveau, havde 16 tommer alufælge, 2-zone klimaanlæg, bakkamera, udendørs temperaturmåler, fartpilot med begrænser, Hill Start Assist (bakkehjælp), multijusterbart læderrat, skuffer under sæderne, højdejusterbart førersæde med varme, tagræling, tågeforlygter og armlæn med midterboks samt dobbelt handskerum.

Go Plus navigation
Ekstra havde den Go Plus navigation med touchscreen – til 7.395 kr. plus moms – inklusive e-mail, stemmegenkendelse (med tre års fri opdatering) samt Bluetooth, usb og aux.

Der er mulighed for internetadgang mede mobiltelefon som Wifi-hotspot og Toyota Real Time Traffic med TomTom navigations-system og mulighed for Google Strees View. Den nye skærm model har bedre kvalitet med højere opløsning med flere informationer.

Fast affjedring
Jeg savnede dog trinløs indstilling af sædet (med rullegreb). Men ellers har man en ganske behagelig og velkørende bil – med en noget fast affjedring. Bilen er letkørt under alle forhold.

Sikkerhedsniveauet er ret højt – med elektronisk stabilitets system (esc – eller VSC på Toyota sprog.) Desuden er der antispin-system og bremseassistent. Passiv sikkerhed omfatter syv airbags inklusive knæairbag i førersiden, aktive nakkestøtter og selestrammere.

Toyota byder på tre års fabriksgaranti eller 100.000 km. samt gratis vejhjælp i Europa.
Importøren forventer at 70 pct. af salget af Sportsvan vil være den nye 1,6-liters motor. Kun 15 pct. af kunderne vil købe Sportsvan med 2-liters dieselmotor og ligeledes 15 pct. ventes at købe 2,2-liters modellen, der ivrigt er eneste dieselmodel, hvor man kan få automatgear.

Tekniske data – Sportsvan 1,6 D-4D:
Motor: 4 cyl. turbodiesel.
Slagvolumen: 1.598 ccm.
Ydelse: 112 hk v. 4.000 omdr.
Moment: 270 Nm. v. 1.750-2.250 omdr.
Topfart: 185 km/t.
Acc. 0-100 km/t: 12,7 sek.
Forbrugssnit: 22,2 km/l.
CO2: 119 g/km.
Årlig grøn afgift: 3.680 kr.
Sikkerhed: 7 airbags, hill-start. Antispin.
Bremser: esc-stabilitet, ABS, Brake-assist, Emergency brake.
Køreklar vægt: 1.540-1.640 kg.
Totalvægt: 2.260 kg.
Påhæng m. bremser: 1.300 kg.
Varerumsvolumen: 1.026 liter.
Varerum-dimensioner: 1.530 x 1.320 x 1.020 mm.
Mellem hjulkasser: 900 mm.
Læssehøjde: 700 mm.
Bagklap/bredde: 1.140 mm.
Garanti fabrik/lak/rustgennemtæring: 3/3/12 år.
Gratis vejhjælp i Europa 11 år (med service overholdt.)
Priser: 179.986 kr. plus moms.
Erhvervsleasing (tilbud) pr. md.: 1.199 kr. plus moms

Leave A Reply

Copyright © 2019 Varebilogtransport.dk