Brændstoføkonomi er nok det allervæsentligste for landets vognmandsforretninger – for det bidrager til lavere CO2 udledning og en grønnere profil.

Et af landets mest økologiske virksomheder er Thise Mejeri – og de tænker ikke kun på miljørigtig mælk, men også på at virksomheden tænker grønt i alle aspekter – så når der skal investeres i miljørigtige lastbiler, så skal de køre langt på literen.

Så nu har Thise Mejeri A.m.b.A., som mejeriet helt præcist hedder, købt to nye Scania P 450. Med den nye brændstoføkonomiske Scania- motor på 450 hk med ren SCR-teknolog, i er de godt på vej.

Grundlagt i 1988
Thise Mejeri blev i 1988 grundlagt som økologisk mejeri, og henter dagligt mælk fra økologiske mælkeproducenter, som hverken bruger sprøjtegift eller kunstgødning.

Mejeriet tænker derfor også miljø, når det kommer til afhentning af mælk hos landmændene – og de nye Scania, som overholder Euro 6-miljønormen på 450 hk, har allerede bevist deres grønne styrke ved at være den mest økonomiske i en lastbiltest  i 2014 – endda i Tyskland.

Mejeriet har også valgt at tegne et ”Brændstofanalyse”-abonnement, som giver overblik over brændstofforbrug, kørestil og forbrug på den enkelte chauffør samt indgået en aftale om chauffør-coaching på Scania Driver Academy, så deres chauffører får undervisning i den mest brændstoføkonomiske og miljøvenlige kørsel.

God erfaring med uddannelse
Mejeriet fortæller, at de allerede har en positiv erfaring med uddannelse af chauffører fra de fem Scania, de har købt tidligere. Derfor valgte man også at tilkøbe uddannelse, da de nye Scania køretøjer blev anskaffet.

Scania lancerede allerede i starten af 2011 sine første Euro 6-lastbilmotorer i 400-500 hk-klassen –  i form af  13 liters seks-cylindrede rækkemotorer på 440 og 480 hk med kombineret EGR- og SCR-teknologi.

Allerede fra starten opnåede mejeriet lave forbrugstal. Ved introduktionen af den nye Streamline modelserie i 2013 kom Scania frem med sine anden generations euro 6-motorer på  450 og 490 hk.

Yderligere besparelser
Samtidig lancerede den svenske lastbil-producent yderligere én motorvariant baseret på denne 13-liters motorplatform med kombineret EGR- og SCR-teknologi – nemlig 370 hk-versionen.

Senest har Scania så præsenteret yderligere to varianter af den succesfulde 13-liters motor – en 410 hestes- og en 450 hk udgave med ren SCR-teknologi. Her der det lykkedes at reducere brændstofforbruget yderligere.

Ifølge Scanias produktchef Joel Granath vil den nye 450 hk SCR-motor kunne give en brændstofbesparelse på én procent sammenlignet med de hidtidige motorer med både EGR og SCR. Lyder ikke af meget – men mange bække små, som det hedder.

Thiese vælger totalleje
Thise Mejeri har endvidere valgt en totalleje på de to nye lastbiler – og med kontrakten følger en service- og reparationsaftale.

Dermed får de dækket alle serviceeftersyn og reparationer inklusive  sliddele ved normal anvendelse for en fast månedlig ydelse. Også alle væsker, servicekit og arbejdsløn er inkluderet i kontrakten.

De to lastbiler er solgt af salgskonsulent Jan Jensen fra Scania Danmark i Holstebro.

Leave A Reply

Copyright © 2019 Varebilogtransport.dk