(BERLIN)

Et helt ny Still FM-X skydemast-truck eller smalgangstrucks, som den også kaldes, kan spare 80 pct. af truckførerens tid, når han stiller paller op de lagerets reoler. Det viser de beregninger, som Still selv har foretaget.

Tidligere måtte truckføreren vente over et minut til mastens svingninger især højt oppe havde fortaget sig, før en palle kunne stilles forsvarligt på plads på lagerets reol.

Nu tager det kun få sekunder at løfte en palle på et tons sikkert på plads i 13 meters højde – men også i den halve højde svinger masten i kun i få sekunder.

Aktiv Laste Stabilisering
Still kalder systemet for ALS, Aktiv Laste Stabilisering, hvor en automatisk udligningsimpuls sikrer hurtig stabilitet. Det betyder, at lageret kan udvides med en ekstra reol-etage.

Det er jo rart for truckføreren, at han ikke ved hver operation skal sidde i flere minutter, før han eller hun kan komme videre med arbejdet, men det er også en kæmpe fordel for miljøet fordi der ikke benyttes så meget strøm til det samme arbejde med den elektriske truck.

For virksomheden betyder det endnu mere – her er det en ekstra fortjeneste, at hver truckfører kan nå mere – samt at trucken udnyttes fuldt ud. Altså en hurtigere afskrivning.

Still’s fantastiske Mini-Musical
VOTY.dk var med til præsentationen i Berlin, hvor der var et forrygende show, hvor truckens egenskaber gennem en mini Musical med basketball spillere, sangerinder og skuespillere blev vist frem.

Bagefter blev truckens færdigheder vist ved besøg på en kæmpe tysk logistik-virksomhed ”Rhenus”, som herhjemme dog kun har et salgskontor nord for København. Ifølge Rhenus’ informationsfolk.

Still har også forbedret truckens mast og kædesystemets styrke, og systemet OPTISPEED sikrer, at trucken er i balance, når man kører af sted med vægt på gaflerne. En særlig proportional-ventil-teknik sikrer en rolig betjening og trinløs styring.

Seks udgaver af FM-X
FM-X fås i seks udgaver – mellem 1- og 2,5 tons løftekapacitet og desuden fås alle udgaver undtagen den største i en smallere udgave, hvor pladsen er trang. 48 volt teknikken sikrer hurtige accelerationer og en topfart på 14 km/t, hvilket er meget på et lager. Trucken løfter med en halv meter i sekundet. Trucken samler også strøm op. Via truckens Blue-Q system kan der spares 10 pct. energi.

Still er jo et moderne firma, så også her har LED lysteknikken fundet vej. Samtidig kan gulvet i trucken løftes, så den passer til både store og små truckførere. De hjælpes også med et større trin i forhold til forgængeren med samme navn – samt et kraftigt håndtag.

Nyt er også højdeindstilleligt rat. Førerpladsen er også med støddæmper for at forbedre ergonomien.

Verdenspremiere på CeMAT messen
Et nyt joy-stick har samlet alle de hydrauliske funktioner, så de kan styres, uden at man skal flytte hånden. Desuden kan masten bevæges sidelæns, som sikrer optimalt udsyn.

”Den nye FM-X truck har officiel verdenspremiere på den store CeMAT logistik-messe i slutningen af maj måned i Hannover, men allerede nu kan trucken bestilles – og vi får desuden demomodeller. Leveringstiden er cirka et par måneder,” siger adm. direktør Reke Salievski, Still Danmark.

I Danmark blev der solgt op mod 500 af denne type i Danmark, hvor 20-25 pct. er fra Still.
”Vores kunder får tilbudt at låne den nye truck, så de kan teste den og selv opdage, hvor meget produktiviteten forbedres,” siger Reke Salievski.

Senest har den nye FM-X truck fået den eftertragtede ”Red Dot Award” 2014 for bedre udsyn, øget sikkerhed, enklere betjening samt den nye laststabilisering.

Leave A Reply

Copyright © 2019 Varebilogtransport.dk