Svenske virksomheder bruger små lifte så meget som danske, så der måtte en henvendelse fra Zepro Danmark til moderselskabet i Sverige for at få gange i udviklingen af den nye to-delte lift, som har haft dansk premiere på Transport 2013 i Herning i weekenden.
”Ja, den er bygget specielt til os – og de første er leveret til Post Danmark til test og til Europcar, som ofte har biler lejet ud til Post Danmark, siger salgs- og marketingchef Tina Lagermann, Zepro Danmark A/S, til VOTY.dk.
Kapacitet på 600 kg.
Liften med betegnelsen ZHZ-600 har to-delt liftplade i eloxeret aluminium med en løftekapacitet på netop 600 kg. – 60 cm. ude på liftpladen og med en maksimal løftehøjde på 85 cm. Selve liften vejer 200 kg.
”Liften er nem at betjene og den er meget stabil, siger Tina Lagermann.
Den er udstyret med en løftecylinder og en vippecylinder. Under liften er der et trin, så man kan komme ind uden at aktivere liften, som i øvrigt foregår på bilens højde side. Er man først inde i varerummet, er der en håndholdt fjernbetjening.
Ny lift på 3 tons
På messen viste Zepro også selskabets hidtil kraftige lift (ZHD-3000) med en løfteevne på 3 tons en meter ude på liftpladen af stål. Løftehøjden er 1,5 meter.
”Liften er cirka 60 pct. stærkere end vores nuværende 2,5 tons lift, og med nye og kraftigere løfte og vipcylindre samt en ny elektrisk motor med øget effekt som sikrer liftens stabilitet, er der tale om en meget stærk lift. Tilmed er liften nemmere at servicere og har således små vedligeholdelses-omkostninger, siger Tina Lagermann.
–