(CRANFIELD)

Det er længe siden, at det meste af Nissans europæiske bilflåde kom med skib fra Japan – bilerne til europæere bygges i dag i Europa. Primært i Spanien og Storbritannien, når det gælder bilerne på de danske veje.

Både Nissans personbiler og varebiler i Europa bygges til Europas vejnet og til den måde, man kører bil i Europa – og det vil sige, at de skal være mere hårdføre end de biler, der udvikles til at køre i Japan og Asien eller i USA.

Derfor har man et tilsvarende udviklingscenter i Japan og USA, men de tre centre udveksler naturligvis informationer med hinanden. Faktisk er der 20.000 ingeniører og andre eksperter, der er tilknyttet de tre centre – men kun 1.500 mand i Europa, og de fleste så i Cranfield.

Samarbejde med partner Renault
Man har også samarbejde med alliancepartner Renault – men man tester forskelligt i og med, at bilerne ikke har samme DNA. Der er dog også en del såkaldt cross-badge, hvor man har Nissan udviklede bilmodeller som Qashqai og Navara – som også tilpasses Renaults DNA. 

Men ingeniørerne fra de to bilproducenter er i tæt samarbejde – også, når det gælder udholdenhedstests. I disse tilfælde modellerne Kadjar og Alaskan. Renault bygger varebiler for Nissan så som NV400 og den nye NV300 (identiske med Renault Master og Trafic) – mens NV 200 er en selvstændig Nissan model.

”Det tager i gennemsnit tre år, før de første skitser slås til en ny bil – men den meste tid foregår tests digitalt som virtuelle tests – altså statisk, men hvor testforholdene er identiske med tests i f.eks. Nordsverige, men begge steder skal bilerne holde. Test i naturen foregår først efter halvandet år – og ingeniører kan følge en biltest overalt på jorden on-line på deres computer,” siger chefen for testcentret, David Moss.

Størst i Storbritannien
Nissan er Storbritanniens største bilproducent med en produktion på en halv million biler om året. Hvert minut løber der en ny Nissan af samlebåndet – de fleste er dog til eksport
Det er to tredjedele af den europæiske produktion. Resten bygges i Spanien, hvor de fleste live-tests foregår.

Vintertests foregår dog ofte i Nordeuropa – bl.a. Sverige. Man har også faciliteter i Tyskland – bl.a. på grund af motorvejsnettet – og i Rusland, hvor man også har bilproduktion.

Dynamic Chamber
Den nye Navara pick-up bygges i Spanien – men den bliver også sat på udholdenhedsprøver i Cranfield – og da vi var på besøg var flere af disse biler i testbænke. En særlig testbænk er til test af affjedring og støddæmpere. Stedet hedder Dynamic Chamber, hvor man kan simulere alle typer af veje. Her er der både 42 grader i kammeret og 115 graders varme i kabinen – og det er perfekt til at teste støj og raslen overalt i bilen.

Meget af udstyret er udviklet af NASA – så man på måske tre uger kan teste, hvad der svarer til 60.000 km. En særlig maskine åbner og lukker bilens døre 550 gange i døgnet. Samme test udsættes handskerummet for

Barnevogne og ølkasser
Når man går rundt i centret i Cranfield ser man også barnevogne og ølkasser – begge vigtige elementer, når en kabine og en varerum skal testes.

Mere avanceret testes bilerne også for nye sikkerhedssystemer så som AEB, automatisk nødbremse. Disse tests er ret dyre at udføre.

Ofte er det ikke er rigtig bil, der testes – men de dele, som skal testes – monteret i et bur, så man let kan tjekke dem. Ringer et testteam fra polarcirklen og melder om problemer, kan man hurtigt teste de samme ting ved bilen – og dermed hurtigere finde en fejl. Det ligner et kæmpe Meccano legetøjssæt.

4.000 mm regn i timen
I et særligt klimakammer, som også findes i Japan, sender man bilerne gennem en monsum-test for at teste, om bilerne er tætte. Her kan der falde 4.000 mm regn i timen – altså et skybrud, som ikke ses i Europa. I Storbritannien er højden normalt 120 mm. Men heldigvis genanvender man vandet.

Man kan også teste udfordringer med saltning – men i steder for salt anvendes en kemisk sammensætning.

Ved siden af er et klimarum, hvor biler testes fra minus 50- til plus 90 grader. Her måles også UV lys. Er valget af bilens lak og valget af plast i kabinen godt nok til at holde til at køre året rundt i Arizona. Bare én gennemgribende test løber let op i 150.000 kroner.

Højt kvalitetsniveau målet
Mange tests gennemgås tredimensionelt, ligesom man benytter CAD/CAM-teknik.
Det overordnede mål med et udviklingscenter som Cranfield er at holde kvalitets- og holdbarhedsniveauet helt oppe på biler, der forlader fabrikken.

De første prototyper skal være helt i orden inden de første bliver bygges. Denne filosofi ligger dybt i Nissans oprindeligt japanske DNA.

I den forbindelse har man tæt samarbejde med underleverandører, men mange input til tests kommer også fra kunder, der måske påpeger nogle irritationsmomenter.

Leave A Reply

Copyright © 2019 Varebilogtransport.dk