Der er mange verdensrekorder – og nu også én om at trække noget tungs med en varebil.

Den eldrevne Iveco eDAILY har – i modellens 3,5 t kassebilsversion – har vundet den officielle ”GUINNESS WORLD RECORDS-titel” for den “tungeste vægt trukket af en eldrevet kassebil”.

Bilen er kendt for sin trækkapacitet på 3,5 t og sit stærke lastbilbaserede chassis – og med kassebilens robuste konfiguration cementerer den nu sin plads i historiebøgerne med en officiel Guinness-rekord.

En bedrift

Ved at trække helt vilde 153,58 t er denne standard og serieproducerede el-varebil nu blevet globalt anerkendt for sine evner.

Faktisk overgår denne præstation rekorder sat af elbiler med firehjulstræk, hvilket er noget af en bedrift af eDaily’s baghjulstrukne drivlinje med et drejningsmoment på 400 Nm og en ydelse på 190 hk.

Midt på sommeren blev rekordkøretøjet forbundet til den kraftige Iveco X-Way Strator lastbil. Denne lastbil er blevet udviklet specielt til at kunne flytte stor last på op til 150 t.

Ekstra vægt

Lastbilens anhænger var lastet med en gravemaskine, der vejede over 50 t, og for god ordens skyld blev der tilføjet yderligere syv tons ballast.

En fuldt lastet Iveco X-Way 8×4-lastbil med tippelad blev derefter forbundet med Strators anhænger, før en terrængående lufthavnsbrandbil sluttede sig til som det sidste element i det 153 tons tunge vogntog.

Tredive en halv meter

Da den begyndte at bevæge sig, gjorde eDAILY stabile fremskridt ned ad den fastsatte tredive en halv meter (100 feet) lange bane og krydsede målstregen foran kontrollørerne fra GUINNESS WORLD RECORD – og opnåede dermed en imponerende anerkendelse.

Kassebilens ”hi-power”-indstilling – som alle eDaily er udstyret med som standard – blev brugt til opgaven.

Det frigiver flere kræfter i forbindelse med krævende bugseringsforhold for den rent eldrevne kassebil.

Flytter grænser

Bilen har skrevet historie med denne rekord, hvilket skaber bevis for dens styrke og holdbarhed.

”Den demonstrerer eDaily’s evne til at flytte grænserne, overgå traditionelle elbiler og gøre det muligt for kunderne at forfølge energiomstillingen uden at måtte gå på kompromis, siger Jeppe Heidemann, Sales Manager for Iveco Daily hos Iveco Danmark A/S.

Copyright © 2019 Varebilogtransport.dk