(GENÈVE)

Ny V60 har premiere på biludstillingen i Genève, og den er både mere rummelig og mere sikker end den nuværende model.

Hver gang Volvo præsenterer en ny bilmodel, er der gjort mere ved sikkerheden. Således også med den nye V60 stationcar, der har premiere på bilsalonen i Genève i disse dage.

Bilen, der kommer til Danmark til august, har fået udvidet nødbremsesystem, der selv bremser, hvis der er fare for en frontal kollision. Det kan forhindre en kollision eller i det mindste nedsætte følgerne af en kollision.

Større varerum

Nødbremsesystemet genkender også fodgængere, cyklister og vilde dyr. Bilen har Volvos Pilot Assist, der er en semi-selvkørende system. I nyeste udgave sikres bedre svingegenskaber. V60 har en touchscreen på 9,4 liter og i de dyrere udgaver ”Thors Hammer” LED lys.

Volvo sælger i Danmark over 10 pct. af den større XC60 som Van, mens den nuværende V60 ligger på knap fire pct.

Men det skal den nye udgave nok forbedre – dels på grund af den øgede sikkerhed og dels på grund af det mere end 100 liter større varerum på over 1.300 liter. Det skyldes den 10 cm. øgede akselafstand til i alt 2,87 meter.

To Plug-In hybrid-modeller

Fra begyndelsen fås bilen i en firehjulstrukken T6 benzinudgave med 310 hk og otte trins automatgear samt to dieselmotorer D3 og D4 på henholdsvis 150- og 190 hk – med forhjulstræk.

Senere kommer to Plug-In hybrid modeller med op til 400 hk – og i 2019 udgaver med mindre motorer samt en Cross Country version.

“Den nye V60 er prissat til knap en halv million for D4 modellen;” siger adm. dir. Magnum Boman, fra den danske Volvo importør.

Van prisen er ikke meldt ud, men måske omkring 350.000 kr. eksklusive moms.

Copyright © 2019 Varebilogtransport.dk