På eCarExpo i Bella Center i sidste uge var der rigtig mange kinesiske nyheder – men én af skilte sig ud, nemlig Zeekr X – som udtales seeker.
Zeekr er ligesom Volvo, Polestar og Lynk & K ejet af kinesiske Geely – en kæmpespiller i både Kina og hele den vide verden.
Zeekr deler bl.a. platform med den nye Volvo EX30 lavpris elbil – som både skal produceres i Kina og på Volvos fabrik i Belgien.
Midt i 2024
Den kinesiske bil ”søger” snart efter kunder herhjemme – nemlig midt i 2024, men inden Danmark kommer Sverige på banen, for her er den kinesiske bilfabrik ved at etablere hovedkvarter – for øvrigt med en dansk chef i form af Christian Lystoft – der bl.a. har en fortid hos Lexus Danmark.
Holland og Tyskland er også mellem de første lande med Zeekr, der i eludgaven med baghjulstræk har et batteri på 69 kWh.
Bilen har to elmotorer på 428 hk og 343 Nm, som giver den er acceleration til 100 km/t på 3,83 sekunder og en rækkevidde på 425 km. Opladning 10-80 pct. DC (150 kW) på 29 minutter.
Righoldigt udstyr
Volvo har formentlig været med i udviklingen – for kvaliteten er meget svensk.
Udstyret er righoldigt med bl.a. head-up-display samt fem kameraer og fem radarer, der holder bilen på sporet og med afstand til andre biler. Bilen har også en frunk (rum) under frontklappen til kabler.
Pris i Tyskland 45.000 euro – i Danmark måske 350.000 kroner. I Belle Center vistes også den mere luksusprægede jobbil 001 med 544 hk og 580 km rækkevidde – med 200 kW ladning med DC.